Tekstforfatning

Tekster til on- & offline medier

 

Tekster til virksomheder

 

Bogstaver kan noget særligt. De kan fortælle eventyrlige historier eller ramme dine sanser, så du mærker en årstid, en smag eller erindrer duften på en rejse. De kan skærpe præsentationen af dine produkter eller omformulere høje lixtal til forståeligt dansk. Et dansk alle kan forstå. Jeg skriver for dig, der selv er ukomfortabel med et tastatur.

Man skriver forskelligt. Tekster til on-line medier adskiller sig markant fra tekster til trykte medier som magasiner og blade. Skærmlæsning trætter øjnene, derfor skal teksten indrettes helt specielt. I magasiner kan du trylle med lange og firnurlige sammensætninger og lege frit med afsnit, sætningslængder og indhold. Jeg har solid skriveerfaring til både on- & offline medier.

Professionel tekstforfatter

Vil du høre mere om min arbejdsproces, kunder, priser, erfaring – eller vil du vide noget om mig.

Jeg sætter pris på en ærlig relation, arbejder passioneret og med stor faglighed. Har humor med i bagagen og skriver nok lidt anderledes end du er vant til. Samlebåndsarbejde og skabeloner er ikke min kop te. Fordi ingen virksomheder er ens. Derfor leverer jeg kun individuelle løsninger.

Mit varemærke er tekstforfatter med forretningsforståelse. Det er ikke falsk reklame. I mange år har jeg arbejdet som erhvervsrådgiver og vejledt virksomheder om økonomi, bogføring, moms, afgifter, TastSelv mv. Jeg har kørt landevejen tynd og færdes hjemmevant i de fleste brancher. Mit primære fokus er mindre- og mellemstore virksomheder samt offentlige institutioner.

Jeg skriver professionelle tekster til alle typer medier, on- & offline, på tværs af brancher og virksomhedstyper og til offentlige insitutioner.

 

Webtekster & Blog

Kommunikatør, redaktør og webredaktør – 15 års solid erfaring.

Jeg skriver tekster til websites, nyhedsbreve, blogindlæg og meget andet for virksomheder og professionelle web- og reklamebureaer. Sætter mig gerne i bilen og laver kundeinterviews, der understøtter budskabet.

Mindre virksomheder, selvstændige i sjælen, får hjælp til websites, tekst-indhold, foto, foldere og præsentationer. Opgaverne er mangeartede, og behovet opstår ofte under besøget i virksomheden. Det er spændende opgaver med stor variation og tilbudt i stor tillid.

SEO, ordet dækker over organisk søgeoptimeret indhold, der er tilpasset Googles algoritmer. Det er en metier for sig, der kræver ekspertise. Disse analysebaserede tekster tilbyder jeg i samarbejde med ekspertbureau.

 

Journalistik 

Som journalist er jeg fortælleren, der fanger hjernen gennem hjertet, med visuelt beskrivende og meget levende tekster.

Jeg leverer portrætter, interviews, reportager og historier til magasiner og til nettet. Mangler du små historier til de sociale medier, så klarer jeg også det.

Magasiner og fagblade åbner for menneskehistorier, baseret på indlevende interviews, levende reportager og inspirerende fortællinger. 

Jeg skriver lokalt, regionalt og nationalt. Læseren er med på rejsen, hele vejen!

 

Skriv godt dansk

Ord kan være svære at forstå!

Juridiske termer, forvaltningsretlige regler og politiske tekster er tekst-tungt materiale med høje lixtal. Ofte er de skrevet i et indforstået akademisk sprog, der skal omformuleres til forståelige vejledninger for personalegrupper eller borgere.

Jeg har 30 års  erfaring fra den offentlige sektor, hvor jeg har omformuleret og oversat “kancellisprog” til godt og forståeligt dansk. Det betyder blot, at læsbarheden øges ved at skrive anderledes. Det gør man ved at sænke lixtallet og sørge for sproget er et tilgængeligt og godt dansk. Du finder fx det “svære” sprog i offentlige afgørelser, administrative skrivelser og i juridiske lovsamlinger.

Ledelse

En velorienteret medarbejder er en god ambassadør for din virksomhed.

Tiden er oftest en knap faktor og årsag til mangel på kommunikation, og skrivearbejdet lander i bunken, der har lavest prioritet. Måske er dit tastatur lidt rustent, eller det har ikke din interesse. En god leder er ikke altid ensbetydende med en dygtig skribent

Overlad dit skrivekaos til mig og hold dine medarbejdere ajour med viden. Jeg kender det inde fra lederbunkeren og har stor erfaring med at transformere ledelse til forståelige budskaber, som dine medarbejdere og kunder forstår. Det kalder jeg at skrive dansk.

 

Der er noget med bogstaver

Bogstaver og ord lever i en verden for sig. De kan sno sig i fortryllende sammensætninger, der sender læseren på indre eventyr, eller stå stringent og fantasiløst i faglige fremstillinger, som jurister ikke kan fejlfortolke. Virksomhedernes behov for tekstarbejder er meget forskelligt. Det gør mit arbejde sjovere.

Du behøver ikke have det fulde overblik over din opgave, inden du kontakter mig. Jeg bruger tid på at lære dig og din virksomhed at kende, derfor skal vi hilse på hinanden. Dette første møde er altid gratis og er med til at sikre, at du får en professionel samarbejdspartner.

Er du i tvivl om, hvad du har brug for. Så ring og lad os snakke om dit behov.