Rådgivning

Lidt mere end brandslukning!

 

Projekter og kommunikationsindsatser

Overvejer I en idé til en kampagne eller en række af nyhedsbreve, er det måske svært at vurdere, om idéen har relevans for jeres kunder.

Konkurrenterne soler sig på LinkedIn og andre sociale medier, og I drømmer om at komme med på det sociale vogntog, inden billetterne er udsolgte. Måske er det helt enkelt jeres hjemmeside, der blot trænger til en kærlig hånd.

Rådgivning kan, ud over skrivearbejde, omfatte vurdering af projekter og kommunikationsindsatser.

Som strategisk kommunikatør og journalist bidrager jeg med en faglig vurdering og er virksomhedens sparringspartner. Det er min rolle at stille de trælse sprøgsmål og give en saglig og uforbeholden mening om ideerne.

Få det nu gjort!

k

Det starter med en tekst

Det skrevne sprog kan virke ukomfortabelt for mange, derfor begynder flere opgaver som en tekstopgave. Vi arbejder med virksomhedens profil, kernehistorien, hvorefter kunden har flere spørgsmål og ideer.

Kunden har ofte egne tekster, der skal rettes til, men de kan være så fejlbehæftede eller ukonkrete, at det skygger for budskabet. Her tilbyder jeg oftest en gennem- eller omskrivning af teksten.

Der er ikke vandtætte skotter mellem de forskellige typer af tekstarbejder. Det vil være overlap mellem tekstforfatning og rådgivning, som helt naturligt går hånd i hånd.

Grundfortællingen er virksomhedens DNA

”Mangler din grundfortælling, er det som at gå ind ad en dør uden dørskilt!”

En grundfortælling er en kortere tekst om din virksomhed. Det er en præsentation af jeres DNA, der tydeligt fortæller:

  • Hvem er I
  • Hvad yder/producerer/sælger I
  • Hvem henvender I jer til
  • Hvilken værdi har det for jeres kunder

En grundfortælling rammer kunderne i deres hverdag og hjælper dem til at forstå, hvordan I og virksomhedens produkter gør en forskel for dem. Den forskel der gør, at de vælger at træde ind ad jeres dør.

Professionel LinkedIn profil

LinkedIn for virksomheder!

Jeres arbejde taler ikke for sig selv, desværre. Virksomhedens kunder,  professionelle netværk og kommende kolleger er nysgerrige for at se, hvem I er.

LinkedIn er blevet markedsstandard, det handler om branding. På jeres LinkedIn-profil har I ALLE muligheder for at byde inden for og præsentere jeres virkelighed.

Journalisten arbejder

Som journalist er jeg fortælleren, der fanger hjernen gennem hjertet.

Med nysgerrighed, empati og indlevelse skriver jeg portrætter og historier til magasiner og web. Små og store historier – altid fængende fortalt.

Jeg er en veltrænet interviewer og begår mig hjemmevant i de fleste virksomheder, uanset branche. Det gør efter 30 år på landevejen som rådgiver i SKAT. Det er en uvurderlig skattekiste af information og lærdom, som gør det let for mig, at sætte mig ind i netop din virksomhed.

Kunderne udtaler!

Artikler er super god!

Jeg er vild med, hvordan du fanger og kommer helt ind i opgaven!

Vores interviewpersoner roser dig:

“Gitte var da til at tale med, og hun var oprigtig interesseret i vores virksomheder og havde nogle gode spørgsmål. Super god oplevelse!”

Anne Kvist

www.blaklader.dk