Profil

Lær mig bedre at kende

 

Fra hjertet til hjernen!

Historier kommer fra mennesker. Mennesker med noget på hjerte. Fra et liv i farver. Farvet af den enkelte eller sløret af de, som har trukket veksler på individet. Kunsten er at få mennesket med i historien, mærke sjælen.

Som journalist og tekstforfatter skal du have lyst til at tale med mennesker. Være i stand til at begå dig blandt mange, uden skelen til position. Jeg omsætter fortællingerne til tekster, dem du skal bruge til dit website, fagblad, magasin eller andet.

Bogstaver fortælller

Variationen inspirerer

Tekster til magasiner, nyhedsblade og til nettet. En farverig cocktail af skriveopgaver; pressemeddelelser, publikationer, nyhedsbreve, ledelseskommunikation, blogindlæg, lovtekster, webtekster og meget andet.

Mange års erfaring som erhvervsrådgiver, skrivende journalist og ansvarshavende redaktør har jeg har omsat til en karriere, hvor jeg tilbyder spidskompetencer inden for kommunikation.

Mine kunder er fx virksomheder, der ønsker en synlig profil eller hjælp til intern kommunikation. Web-bureauer, magasiner og fagblade, der har brug for et interview eller skarpe tekster, foreninger og organisationer eller erhvervsdrivende, der har brug for et bredt spekter af hjælp til web, foldere, præsentationer og korrektur.

 

Hvorfor jeg skriver

Jeg har en passion og et talent for at lege med ord. Bogstaver bliver visualiseret og løftet ud af klichesuppen, når de runder mit tastatur. Ord er fantastiske og findes i alle afskygninger; sjove, enkle og skarpe, legende, fortællende, forførende og overbevisende.

Jeg brænder for at formidle og få ord til at fortælle en historie, visualisere for læseren eller formidle viden. Ord binder sammen.

Du får

En veluddannet og vidende samarbejdspartner, der leverer på et højt kvalitativt niveau og forstår vigtigheden af skarpe deadlines. Mit fokus er din forretning og dig som kunde. Jeg slipper ikke, før du er tilfreds.

 

Fagligheden er på plads

Jeg gør ikke noget halvt. Derfor har jeg altid sørget for at videreuddanne mig og lære nyt. Læring, der giver mening.

Min karriere startede virksomhedsrelateret med masser af jura, økonomi og regnskab. Altid udfarende og på besøg i danske virksomheder.

Da skrivegenet ikke længere lod sig i baggrunden, fortsatte jeg min uddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og finpudsede mit håndelag for ord.

Strategien kom til senere på Teknologisk Institut, hvor nogle af danmarks dygtigste underviserer huserer.

 

k

Erfaring

  • Ansvarshavende redaktør
  • Journalist
  • Strategisk Kommunikationsrådgiver
  • Chefkonsulent i rekrutteringsbranchen
  • Erhvervsrådgiver

Uddannelse

  • Projektleder
  • Journalistik
  • Certificeret strategisk kommunikationsrådgiver
  • Jura
  • Økonomi og regnskab

Hmm – man bliver dygtig efter…

Kommunikationsdage

Arbejdstimer

Kopper Kaffe

Skal vi ikke bare komme i gang?

Det siger de!

Der er langt imellem gode kommunikatorer, der rent faktisk formår og forstår at skrive, så det rammer modtageren i maven. Gitte Als er en af den slags. Gittes direkte stil fortælles i billeder. Det betyder, at du som modtager ikke kun læser det der står, men også visuelt ser budskabet. Derudover formår Gitte at skrive så du kan mærke fx begejstringen, udfordringen, glæden, smerten mv. inde i dig selv. Bogstavelig talt, så formår hun med sine tekster at ramme læseren i Solar Plexus. Gitte får mine bedste anbefalinger. Og hvis du har brug for en exceptionel dygtig kommunikatør, så kontakt hende hellere i dag end i morgen.”

Lene-Christine Knüttel Winther, Direktør og indehaver af Focused Mindset

 

Jeg sad fast i min jobsøgning og havde behov for at få nye øjne på mit søgemateriale (ansøgning, CV). Jeg havde behov for idéer til jobsøgning og inspiration til steder at søge hen. Derudover havde jeg behov for indspark til hvem i mit netværk jeg kunne kontakte og hvordan jeg kunne bruge dem. Jeg kontaktede Gitte og hun tøvede ikke med at foreslå et møde - et møde som skulle vise sig at gøre mig meget klogere! Gitte gav en konstruktiv og meget grundig gennemgang af mit søgemateriale (CV og Ansøgning). Derudover kom hun med et hav af idéer til personer og virksomheder jeg kunne kontakte (og metoder til hvordan jeg skulle kontakte dem). Kæmpe hjælp og kanon oplevelse! Tusind tak for hjælpen Gitte!

Mads Rasmussen, Cand Scient, Aalborg Handelsskole

Professionelt samarbejde og rigtig gode resultater! Vi har modtaget hjælp til en række forskellige opgaver, og har i den forbindelse opnået yderst tilfredsstillende resultater. Gitte har blandt andet afholdt en række kundeinterviews og i den forbindelse formuleret gennemarbejdede og overbevisende tekster til vores kundebilleder. Gitte har desuden hjulpet os med at udarbejde stillingsopslag, og på den måde har vi fundet de helt rette kandidater til de pågældende stillinger. Vi er meget tilfredse med samarbejdet, og kan varm anbefale Gitte til andre, med lignende udfordringer.

Kristian Torp, Direktør og indehaver af Torp Byg og Designhaus

For yderligere information