Jobsøgning

Spids pennen!

Det skrevne sprog kan virke ukomfortabelt for mange. Ofte støder jeg på kandidaters udfordringer med at formulere en ansøgning og et CV.

Dårlige ansøgninger irriterer arbejdsgiverne, kedelige får dem til at gabe. Eksempler er uklare formuleringer, irrelevante oplysninger, stavefejl, forkerte modtagere eller et filformat, der afslører genbrug. Fejl, der forringer dine jobmuligheder.

Du kan lære at skrive en god ansøgning, som er kort og velformuleret. En ansøgning, der præsenterer dig positivt.

Ring og hør, hvordan vi sammen skriver en god ansøgning.

Kontakt mig

CV – Bygger du hus i fritiden?

Du skal bruge dit CV til at ”sparke døren ind” og komme til jobsamtale. Ironman, lystfiskeri eller hygge med familien siger for det meste ikke meget om din faglighed og arbejdsevne.

Dit CV er et vigtigt dokument, når du søger et nyt job. Det er en målrettet præsentation af dig, som giver et overblik over dine erfaringer og andre kvalifikationer, her i blandt; uddannelse, erhvervserfaring og erhvervskompetencer.

Dit CV skal være aktuelt, fokuseret og så kort som muligt. Det fortæller arbejdsgiver, at du er helt klar over, hvilket job du søger, og hvordan du kan tilføre virksomheden merværdi.

Det kan jeg hjælpe dig med.

Du er velkommen til at få mit bud på, hvad jeg kan gøre for dig.

Jobsamtaler kalder på nervøsitet

Din ansøgning har virket, og du skal til samtale. Nu bliver du bange, eller måske vil du bare gerne blive bedre.

Hvem kender ikke den brændende fornemmelse i kinderne, tungen slår knuder og hænderne insisterer på et fugtighedsniveau over normalen. Det er kroppens naturlige reaktion, men den fjerner dit fokus. Hvis du mister fokus, får du svært ved at præsentere dine guldkorn, og måske taber du det hele på gulvet.

Det er der råd for.

Sammen træner vi din entré, øver din fremtræden, og du får sparring i forhold til at undgå typiske fejl, der kan opstå under jobsamtalen.

Samtaletræningens tidsforløb varierer, da det afhænger af dine behov. Ring og få en snak om, hvad du har brug for.

Ny på arbejdsmarkedet

Første job – hvordan gør du?

Du skal søge dit første job. Det kan godt kalde på nervøsitet, for hvordan gør man lige det.

Jeg kan hjælpe dig med at skrive en ansøgning og få den afleveret på den rigtige måde. Du lærer, hvornår man sender en mail, bruger en formular på nettet, sender et brev med posten eller afleverer ansøgningen personligt.

Du får viden om, hvordan du går til jobsamtale. Det er små ting, der gør, at du kommer godt fra start.

Ring og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Kontakt mig